Ting til cykelværkstedet du ikke må være foruden

Som cykelentusiast skal din kærlighed til cykling selvfølgelig have lov til at skinne igennem. Her tænker vi ikke kun på din påklædning og udstyr, men også på dit værksted. De fleste cykler er designet til at kunne holde til lidt af hvert. Alligevel er det altid en god idé at passe godt på ens cykel, udstyret dertil og mulige reservedele med henblik på at reducere kommende reparationer, vedligeholdelse og pleje. Hvordan dette gøres, og hvad dit cykelværksted absolut ikke må være foruden, vil vi nedenfor hjælpe dig med.

 

Arbejdsplads og ophæng i én

Når din cykel ikke er i brug, er det altid en god idé med en slags opbevaring. Eksempelvis et vægophæng. Dels for at undgå, at cyklen vælter, men også fordi at hjulene på cyklen ikke har godt af at stå. Uden cykelopbevaring risikerer cyklen at blive skæv – særligt hvis den placeres i kulden eller kælderen.

Er pladsen knap i værkstedet, kan det være en idé at kombinere cykelopbevaringen med din arbejdsplads omkring cyklen. Der findes et hav af forskellige løsninger, blandt andet arbejdsstandere, der står på gulvet og hvorpå cyklen kan monteres. Alternativt til en arbejdsstander kan man anskaffe sig et ophæng, der som udgangspunkt består af to kroge, der hænges op i loftet, og som cyklen kan hænge i.

Ekstra tip: Brug hulplader til opbevaring af værktøj. Se eksempler på denne side

Vælg den rette reol

Rent fysisk kan man selvfølgelig ikke gøre hverken sin cykel eller alt det medfølgende udstyr mindre – faktum er, at det ofte fylder en del i værkstedet. Men med de rette løsninger kan du få alt grejet til at virke af mindre, samtidig med at du opbevarer det mere hensigtsmæssigt. Tag for eksempel din opbevaring af reservedæk. Liggende vil dækkene fylde en del, da de har en bred diameter. Stående risikerer de at gå ud af form, falder sammen og går i stykker. Derfor kan det være en god idé at anskaffe sig en grenreol. På en grenreol kan du nemlig hænge dækkene op – og tilmed i flere lag af gangen.

 

Opbevaringskasser, der holder tørt og giver overblik

Når det gælder generel opbevaring og organisering, er plastkasser sjældent en dårlig idé. Heller ikke når det gælder dit cykeludstyr. Med plastkasser kan du lynhurtigt adskille cykelslangerne fra de resterende reservedele, og dit værktøj behøver ikke opbevares i én stor rodebunke, men kan i stedet sorteres og sættes i system. Opbevaringskasser kan nemlig sørge for, at du holder styr på dine sager, og så er de en mobil og fleksibel løsning, der sørger for, at dit cykelgrej ikke bliver ridset, ruster eller forsvinder blandt alle dine andre ting. Samtidig undgår du en masse unødig rod og med en låg på toppen bliver de tilmed nemme at stable og skidt og snavs holdes borte.