Shimano cykelsko til udendørs cykling

Jeg valgte at købe et par Shimano cykelsko til udendørs brug, da pedalerne på min cykel også er fra Shimano, så med sko, klamper og pedaler fra samme producent, kan det ikke gå helt galt.

Jeg har læst en del om hvordan Shimano laver deres sko, klamper og pedaler – at de tilstræber at lave dem, så de virker som én enhed, dette er jeg så spændt på hvordan det føles?

Et ekstra sæt cykelsko… hvorfor?

Som overskriften lyder, har du nok gættet at jeg allerede har et par cykelsko, nemlig et par cykelsko fra On Gear som jeg er rigtigt glade for! Jeg bruger dem flittigt når jeg er i motionscentret til spinning eller blot indendørs cykling og træning.

Den ene årsag er at klamperne på mine On Gear sko er indstillet så de passer til spinning cyklerne i motionscentret og tanken om at jeg skulle afmontere/montere dem hele tiden her i starten af udendørs sæsonen – var jeg ikke helt glad for!

Den anden årsag er at klamperne på mine nye cykelsko fra Shimano, skal jo også indstilles, men de skal jo indstilles så de passer til min cykel – og her syntes jeg så at det var bedst at de blev siddende på skoene, når jeg havde fundet den rette indstilling.

Så derfor har jeg investeret i et par nye sko til den kommende sæson!

Cykelsko Shimano Sport SH-R078

Det er en super lækker cykelsko som lukkes med med 3 velcro lukninger. Skoen sidder perfect på min fod, dog skulle jeg have en størrelse større, da skoene fra Shimano er smallere i forhold til skoene fra On Gear – så dette skal du lige skrive dig bag øret, ved eventuel bestilling!

Det er en sko der kan bruges til både indendørs cykling og udendørs cykling. Skoen passer til 95% af de mest solgte klikpedal systemer her i Danmark, som er Look (Keo og Delta), SPD og så Shimano’s eget system, som hedder SPD-SL – det er det som jeg kommer til at køre med.

Skoens overdel er i kunstlæder og har en let fiberglas forstærket polyamid sål. Noget du mærker med det samme er pasformen, og dette er grundet den formstøbte indersål. Indersålen er medvirkende til at skoen ikke vil genere ved brug.

Cykelsko_Shimano_Sport_SH-R078_Sort
Cykelsko Shimano Sport SH-R078 Sort. Foto: Cykelpartner.dk

Klamper Shimano SPD-SL systemet!

Klampen er det der forbinder skoen og pedalen. Det helt specielle og unikke ved Shimano pedaler og klamper, er at de er udviklet til at arbejde og fungere sammen som et system, og de kan sættes helt præcist sammen, sagt på en anden måde – de passer bare sammen og dette er for at sikre dig en optimal kraftoverførsel og ikke mindst sikkerhed.

Klamper kan selvfølgelig blive slidt når de bruges, og især hvis du går meget på dem. Derfor skal klamperne udskiftes regelmæssigt, for at de opretholde komforten og sikkerheden. Hvad der er regelmæssigt er helt individuelt, men når du kan mærke at de ikke rigtigt holder dig fastspændt som tidligere, skal du nok overveje en udskiftning.

Klamper Shimano SPD-SL – Gul

Denne klampe fra Shimano har en bevægelses frihed på 6 grader. Dette betyder at din fod ikke er 100% fikseret i en bestemt stilling, du har mulighed for at dreje foden en lille smule fra side til side, samt også at flytte foden sideværds fra side til side.

  • Pivot center: Centrum af klampen
  • Flydende vinkel: +/- 3 grader (6 grader totalt)
  • Sideværds bevægelse: +/- 1,6 mm

En rigtig god begynder klampe! Dem bruger jeg selv, da jeg godt kan lide bevægelsesfriheden på pedalen.

Klamper_Shimano_SPD-SL_Gul
Klamper Shimano SPD-SL Gul. Foto: Cykelpartner.dk

Klamper Shimano SPD-SL – Blå

Denne klampe fra Shimano har en bevægelses frihed på 2 grader. Dette betyder at din fod ikke er 100% fikseret i en bestemt stilling, du har mulighed for at dreje foden en lille smule fra side til side, men du kan ikke flytte foden fra side til side.

  • Pivot center: Forsiden af klampen
  • Flydende vinkel: +/- 1 grader (2 grader totalt)
  • Sideværds bevægelse: Ingen

En klampe for den let øvet rytter, som er vant til at køre med klamper!

Klamper_Shimano_SPD-SL_Blaa
Klamper Shimano SPD-SL Blå. Foto: Cykelpartner.dk

Klamper Shimano SPD-SL – Rød

Denne klampe fra Shimano har en ingen bevægelses frihed. Dette betyder at din fod er 100% fikseret i en bestemt stilling, du har ingen mulighed for at dreje foden en lille smule fra side til side, og du kan heller ikke flytte foden fra side til side.

  • Pivot center: Ingen
  • Flydende vinkel: Ingen
  • Sideværds bevægelse: Ingen

En klampe for den meget øvet rytter, som er vant til at køre med klamper og som vil være 100% fikseret til pedalen! Samt har fået monteret klamperne helt præcist i forhold til kørestilling ect.

Klamper_Shimano_SPD-SL_Roed
Klamper Shimano SPD-SL Rød. Foto: Cykelpartner.dk

Pedaler 105 PD-R540 SPD-SL

Pedalerne nedenfor er dem jeg har valgt til min cykel, jeg kunne sagtens have valgt nogle lettere eller mere smarte osv. Men efter en længere snak med min cykelhandler, så faldt valget på disse pedaler.

Det er en bred pedal som giver en ekstra god stabilitet. Der er store bindinger (det er der hvor du klikker klamperne i), og dette gør tilkoblingen til pedalen nem uden problemer.

Og til sidst, så er der mulighed for at justere spændingen, så du rent faktisk kan bestemme hvor hårdt eller hvor løst du vil være spændt fast… dette syntes jeg er en rigtig god feature.

Skal du have udskiftet dine pedaler til et par som disse herunder, så følger der også et sæt klamper med i pakken – men husk lige at undersøge om dine cykelsko kan bruge SPD-SL klamper.

Shimano_Pedaler_105_PD_R540_SPD_SL_Sort
Shimano Pedaler 105 PD R540 SPD SL Sort. Foto: Cykelpartner.dk

Så er jeg klar til landevejen!

I skrivende stund, er det desværre en blanding af regn, slud og sne, så der går nok nogle dage før jeg kommer på hjul på landevejen. Men jeg er klar, cyklen er klar, skoene er klar…

shimano_sko_med_spd_sl_klamper
Shimano cykelsko med monteret SPD-SL klamper. Foto: Jan Jensen

…så nu venter jeg blot på vejret bliver tørt og gerne lidt varmere… og så er det afsted.