Få mere motion ind i hverdagen med cykling

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne i alderen 18-64 år skal være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen.

De fleste ved godt, at den daglige motion er vigtig, og de mange fordele er da også til at tage og føle på: forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, type-2 diabetes, og så kan de fysiske udfoldelser endda virke livsforlængende. For ikke at tale om det overskud det giver at få pulsen op og frisk luft i lungerne. For mange kan det være svært at få ligningen med familieliv og fuldtidsjob til at gå op med de anbefalede 30 minutters daglig aktivitet. Men det behøver slet ikke at være en uoverkommelig udfordring at få motionen til at blive en lige så sikker del af hverdagsrutinen som at tømme opvaskemaskinen, ordne vasketøjet og børste tænderne.

Sådan kommer du i gang med motionscykling:

  • Tænk cykling ind i din hverdag og tag cyklen i stedet for bilen, når det er muligt. Det skåner både miljøet og pengepungen, og en tur på 15 minutter hen til supermarkedet eller veninden giver dig med hjemturen de anbefalede 30 minutters motion.
  • Download en cykelapp. Der findes adskillige på markedet, hvori du kan planlægge dine ruter, holde styr på din træningshistorik, se, hvor mange kalorier du har forbrændt og andre informationer, der kan være med til at øge motivationen.
  • Investér i en cykel af god kvalitet, som du har lyst til at cykle mange kilometer på. Er det småt med pengene, er der hjælp at hente. Find nemt et lån her.

Cykling er en skånsom motionsform

Vælger du en tur på den tohjulede frem for en løbetur, skåner du samtidig kroppen for de hårde stød, som hvert løbeskridt giver. Cykling giver i stedet en jævn belastning, hvilket resulterer i mindre slid på både dine led og muskler. Derfor er cykling også velegnet til folk med problemer med ankler, hofter eller knæ. En anden fordel ved cykling er, at denne motionsform øger hjertets størrelse og sammentrækningskraft, der derfor kan pumpe mere blod og dermed ilt rundt i kroppen per slag, hvilket over tid kan resultere i en bedre kondition.

Cykling er for alle

Cykling er velegnet til store såvel som små. Når hele familien bevæger sig afsted på cyklen ud i den danske natur, kan en ellers lidt trist og doven søndag eftermiddag hurtigt omdannes til nye oplevelser fyldt med eventyr. Husk cykelhjelm til voksne såvel som børn, så sikkerheden er i top.
Hvis du kan få vennerne og familien med på ideen om at få motionscykling ind i hverdagen, bliver det nemmere at holde hinanden oppe på at komme op og afsted på jernhesten.
Måske jeres næste sommerferie skal være en cykelferie med masser af kilometer i benene og oplevelser ud i det blå? Med en cykelferie er det muligt at stoppe lige, når I har lyst, ligesom i kan tage turene i det tempo, der passer jer bedst. En sådan ferie vil uden tvivl byde på masser af oplevelser for hele familien, som I kan mindes i mange år frem.