Åbent vand svømning – kom i gang selvom du er cykelrytter

Som cykelrytter er det med god grund, at du har valgt denne sportsgren. Du elsker sikkert at mærke vinden slå imod dig, føle hvordan at endorfinerne breder sig i kroppen i takt med at lårene bliver ømmere og ømmere, og samtidig kunne nyde den smukke natur, du passerer på din vej. Ja, det er bestemt med god grund, at cykling er så populær en sportsgren!

Når du så er så vild med cykling, kan tanken om at prøve en anden sportsgren af måske godt afskrække lidt. Sådan behøves det dog ikke at være! Der findes nemlig mange sportsgrene, som komplimenterer cykelsporten. En af disse er svømning i åbent vand.

Derfor er mange glade for svømning i åbent vand

Ligesom at du er fan af at cykle, findes der også rigtig mange fans af svømning i åbent vand. Denne svømmegren adskiller sig fra andre svømmediscipliner, som ofte foregår indendørs i en hal. Grunden til at så mange vælger at svømme i åbent vand, minder om grunden til at du er glad for at cykle: Det giver nemlig et helt særligt kick at motionere ude i naturen.

Når man svømmer i åbent vand, kan man nemlig også nyde den fantastiske natur, der omgiver en. Her kan man få godt med bevægelse ind i sin hverdag, og mærke hvordan at humøret forbedres for hvert svømmetag. Ja, der er ikke noget at sige til at så mange hvert år flokkes mod kysterne for at tage en svømmetur i det kølige vand!

Cykling og svømning i åbent vand er en kendt kombination

Cykling og svømning er ikke ligefrem en ukendt kombination. Du kender den sikkert allerede, og har måske endda overvejet at give den et forsøg. Her er der selvfølgelig tale om triathlon. Denne disciplin kaster mange sig ud i, og den ses ofte som det ultimative styrke bevis.

Her kombineres cykling med svømning og løb, hvilket skaber en brav kamp mod kroppens egen formåen. At cykling og svømning allerede er en kendt kombination, er blot med til at understrege, hvorfor det er en god idé at kombinere de to sportsgrene. De komplimenterer nemlig hinanden godt, og du kan som motionsrytter få en masse ud af at give svømning i åbent vand en fair chance.

Det udstyr får du brug for

Når du vil i gang med svømning i åbent vand, får du ligesom ved cykling brug for noget udstyr. Heldigvis er svømning i åbent vand knap så dyr en disciplin som cykling. Det udstyr du skal bruge, koster nemlig ikke i nærheden af, hvad man skal give for en god landevejscykel. Men hvilket udstyr er det så, at man skal have fingrene i?

Først og fremmest får du brug for en våddragt. En tri våddragt er essentiel for at kunne svømme i åbent vand. Den beskytter dig nemlig mod kulde og andet, som du udsættes for i denne sportsdisciplin og er også helt oplagt at bruge, hvis man deltager i et triatlon.

Derudover kan du også få brug for en svømmehætte. Den holder nemlig dit hår både tørt og på plads, og sørger for at du har lettere ved at få varmen igen, når du er færdig med din svømmetur.

Derudover kan nu nok også få god gavn af nogle svømmesko, som hjælper med at holde dine fødder langt væk fra skarpe sten og andet, som de kan møde på havbunden. Efter din svømmetur er det rart at have et godt og stort håndklæde til at tørre sig med, og et sæt tøj, som er nemt at smutte i med en kold og fugtig krop. Sidst men ikke mindst gør en varm kop te underværker efter en tur i vandet.

Det bedste fra begge verdener

Svømning og cykling er på mange måder to modsætninger inden for sportsverdenen, men har på samme tid rigtig mange lighedspunkter. For det første er det begge sportsformer, hvor du virkelig kan få pulsen op. De foregår begge to i naturen, hvor der er højt til himlen og masser af frisk luft. Det betyder dog, at sportsgrenene er afhængig af vejrforhold såsom regn og blæst. Og så frigiver kroppen en masse endorfiner ved begge af disse sportsdiscipliner. Men så hører lighedspunkterne også op.

Hvor cykling er en sportsgren, som kan være særdeles hård for kroppen, er svømning mere skånsom for kroppen, selvom du får et stort træningsmæssigt udbytte. Cykling fokuserer på lårbasserne, hvorimod du bruger hele kroppen, når du svømmer.

Dyrker du begge sportsgrene, kan du så at sige få det bedste fra begge verdener. Du får den benhårde træning af benmuskler fra cyklingen, og den fulde men skånsomme helkropstræning fra svømningen. Kombinerer du disse to sportsgrene, kan du forbedre dit helbred i høj grad. Og supplerer du din cykling med svømning, kan du opnå bedre resultater på mange områder. Ja, der er gode grunde til at begynde på svømning i åbent vand som cykelrytter!