Stages wattmåler – Få det maksimale ud af din træning

Med en Stages wattmåler kan du få det maksimale ud af din træning på en nem og præcis måde. Stages er kendt for at levere holdbare og præcise wattmålere til en ganske god pris sammenlignet med andre producenter af power meters.

I denne artikel kan du læse om:

  • Om Stages
  • Hvad koster en Stages wattmåler?
  • Test af Stages Dura Ace 9100
  • Træning med en Stages wattmåler
  • Sammenlign dine watt med de professionelle
  • Spørgsmål

Om Stages power meters / wattmålere

Stages er en amerikansk producent af wattmålere, der er kendt for at være et af de mest populære og pålidelige i branchen. Du har med stor sandsynlighed allerede stødt på dem: Team Sky har nemlig i en årrække benyttet sig af Stages på deres Pinarello-cykler, hvilket vidner om en høj kvalitet, da Team Sky som bekendt ikke overlader noget til tilfældighederne, når det kommer til materiel.

I videoen herunder kan du se, hvordan Stages wattmålere er lavet:

Hvad koster en Stages wattmåler?

Prisen på en Stages wattmåler ligger i spændet mellem 3500 kr. og 9500 kr. afhængig af, hvilken model du skal have. Lige nu er Stages til Shimano 105 en af de billigste med en pris på ca. 3500 kr., hvorimod Stages til Dura Ace R9100 LR er en af de dyreste med en pris på ca. 9500 kr.

Stages fås i følgende modeller:

Shimano road

  • 105
  • Ultegra
  • Ultegra R8000
  • Dura Ace 9000
  • Dura Ace 9100

Shimano MTB

  • XT
  • XTR M9000
  • XTR M9020

SRAM

  • GXP
  • GXP MTB

Campagnolo

  • Chorus
  • Record
  • Super Record

FSA

  • 386 EVO
  • Energy BB30
  • FSA SL-K BB30

Cannondale

  • SI HG

OBS: I de fleste tilfælde får du den bedste pris, hvis du køber wattmåleren online.

Høj kvalitet til prisen

En af de store fordele ved at vælge en Stages wattmåler fremfor et andet brand er, at du får høj kvalitet til prisen. Stages er et stærkt produkt, der bliver brugt af de bedste i branchen (Team Sky), til en pris, hvor alle kan være med. Så er du typen, der går op i at få mest muligt for dine penge, så er Stages med stor sandsynlighed det bedste valg for dig.

Find nogle af Danmarks bedste tilbud på Stages hos Pulsure.dk

Uanset om du har brug for en Stages til Shimano, FSA, SRAM, Cannondale eller Campagnolo, så kan du finde det hos Pulsure.dk. De har et af Danmarks bedste udvalg, når det kommer til wattmålere og selvfølgelig pulsure herunder Garmin, Suunto etc.

Ud over et stort udvalg kan du forvente at finde gode priser og tilbud på Stages hos Pulsure.dk. Derfor kan vi hos Motionscykling.dk trygt anbefale dig forhandleren, hvis du selv overvejer at købe en Stages wattmåler.

Se priser på Stages her

Test af Stages Dura Ace 9100

Jeg har kørt med en Ultegra Stages wattmåler siden 2016 – og gør det stadig på min vintercykel. På min løbscykel har jeg netop fået en Stages Dura Ace 9100. Derfor har jeg efterhånden fået et kendskab til, hvordan Stages fungerer og ikke mindst, hvor gode de er, når det rigtig gælder.

Herunder kan du læse om mine umiddelbare holdninger og tanker om Stages Dura Ace 9100.

Førstehåndsindtryk

Når du køber en Stages, får du produktet i en elegant æske. I æsken finder du selvfølgelig wattmåleren, men også en folder, der forklarer lidt om, hvad Stages er og hvordan du installerer den. Derudover medfølger der også et batteri, så du tage wattmåleren i brug med det samme. 

Montering

stages watt
Stages wattmåleren kræver ikke meget værktøj for at blive monteret.

Monteringen (til Shimano kranksæt) er super nem og kræver ikke meget værktøj. Det er ikke løgn, når jeg siger, at du kan montere en Stages wattmåler på 5 minutter. Du skal blot have den gamle pedalarm af inkl. pedalen og så på med den nye. Mere er der faktisk ikke i det.

Kalibrering

Efter monteringen af wattmåleren er du faktisk klar til at tage den i brug. Som med alle andre wattmålere, skal Stages også kalibreres. Dette tager et par sekunder og sikrer, at du får så nøjagtig en måling som overhovedet muligt.

Det anbefales at kalibrere din wattmåler efter 10-15 minutters aktivitet. På den måde er du sikker på, at wattmåleren har ”vænnet” sig til omgivelserne. De første 10-15 minutter af en cykeltur er typisk opvarmning, hvorfor en lidt upræcis måling i starten ikke har noget at sige. Det vigtigste er, at din wattmåler er præcis, når du kører dine intervaller.

Nu er wattmåleren monteret og klar til brug.

Måling

Jeg har i skrivende stund kørt med måleren i en måned. I den periode har Stages fungeret upåklageligt i forhold til måling af watt. Har kørt med pedalarmen både indenfor og udenfor. Begge steder ser ud og føles til at passe godt. Så på det punkt kan jeg ikke sige noget negativt.

Analyse af data

Som du sikkert ved, så sender Stages data videre til din cykelcomputer (Garmin, SRM, Wahoo etc.). På den måde kan du efterfølgende uploade din træningsfil til diverse værktøjer (Garmin Connect, Strava, Trainingpeaks etc.) og analysere din træning. Det er lige præcis denne del af cykeltræningen som er ekstra spændende. For analysen af dine data kan afsløre, hvor du kan forbedre dig, hvad du bør træne mere og ikke mindst, hvordan dine wattoutput har været i løbet af en tur.

Analyse af data er en større videnskab. Før du kaster håndklædet i ringen, så brug noget tid på at sætte dig ind i, hvordan du analyserer din træning. På den måde vil du nemlig få det maksimale ud af din watttræning.

Kan en Stages wattmåler anbefales?

Det her spørgsmål er du nok meget interesseret i at vide svaret på. Det helt korte svar er ja. Jeg kan i den grad anbefale en Stages, hvis du gerne vil træne med watt. Nu har jeg kørt med en Stages i snart tre år og jeg har ikke i sinde at skifte wattmåler. Jeg synes, at den fungerer som den skal og hjælper mig i min træning. Derudover er den super nem at skifte batteri på og kræver i øvrigt ikke noget vedligehold ud over en rengøring i ny og næ (akkurat ligesom din cykel).

Træning med en Stages wattmåler: Sådan kommer du i gang

Alle kan finde ud af at købe en wattmåler til cyklen, men det er ikke alle, der får det maksimale ud af den – og det er en skam. Derfor får du her en håndfuld hurtige tips og tricks til, hvordan du kommer godt i gang med din nye Stages wattmåler.

FTP-testen er dit fundament for at blive bedre og udvikle dig

Et af de største formål med en wattmåler er at kunne træne efter specifikke træningszoner, så din form forbedres mest muligt på kortest tid. Disse træningszoner bliver bestemt ud fra en såkaldt FTP-test. Hvis du ikke ved, hvad en FTP-test er, så se lige videoen herunder.

Lav eller få et træningsprogram og følg det

Når du har fået styr på dine træningszoner, er du næsten i mål med at få det maksimale ud af din wattmåler. Nu skal du blot have lavet et cykel træningsprogram, så du giver dig selv de bedste forudsætninger for at blive en bedre cykelrytter.

Et træningsprogram kan laves af dig selv, hvis du har styr på fysiologien bag og-/eller har lidt erfaring med, hvordan du sammensætter et træningsforløb til cykling. Hvis det ikke er tilfældet – som det er med de fleste af os – så kan du få andre til at lave et program for dig. I den forbindelse kan du gøre følgende:

  • Finde en personlig cykeltræner og få ham/hende til at lave et program
  • Oprette dig på Trainingpeaks, Strava og lignende
  • Benytte dig af Zwift, Trainerroad og lignende, hvor du finder en masse forslag til træningsprogrammer

Ekstra: Sæt dig et mål med watttræningen

Inden du går i gang med at lave dit program, så er det faktisk en meget stor fordel at have et mål med din watttræning. På den måde kan du skræddersy træningsforløbet ud fra dit mål, hvilket først og fremmest gør det ”nemmere” at planlægge træningen, men det giver dig også motivation for at få trænet. 

Kig på dine watt og kør i de rigtige zoner

Når programmet er lavet og dine træningspas er planlagt, så er det op til dig at få dem gennemført. Det gør du selvfølgelig bedst ved først og fremmest at følge det så godt som du kan: Det vil sige, at du skal træne i de anviste zoner, køre dine intervaller og generelt set forsøge at ramme din træningsplan bedst muligt. 

Lav ny FTP test når træningsprogrammet er gennemført

Efter 1-2 måneder/når træningsprogrammet er gennemført, så er det tid til at lave en ny FTP-test. Testen skulle meget gerne være bedre end sidst, så dit træningsforløb har båret frugt. Er den ikke bedre, må du tænke tilbage og finde ud af, hvor det gik galt: Måske var du syg? Måske fik du ikke trænet de timer du ville? Gik testen bedre, kan du med fordel notere, hvad der gik godt i træningsforløbet og kopiere det til næste gang.

Tip: Køb bogen ”WATT” af Andrew Coggan og Hunter Allen

Hvis du gerne vil lære mere om fysiologien bag watttræning og få en bedre forståelse af, hvordan du får det maksimale ud af din wattmåler, så kan jeg på det kraftigste anbefale at købe bogen WATT af Andrew Coggan og Hunter Allen.

Bogen er super nørdet, men indeholder tonsvis af guldkorn til, hvordan du bliver en markant bedre cykelrytter ved at bruge en wattmåler. Den kan anbefales!

Bogen kan købes hos Pulsure.dk.

Sammenlign dine watt med de professionelle

Fordelen ved at træne med en Stages wattmåler er, at du nemt kan sammenligne dig selv og dine præstationer med de absolut bedste cykelryttere i verden. I nedenstående tabel kan du se, hvor mange watt pr. kg de bedste cykelryttere kører inden for forskellige tidsintervaller.

watttræning

Har du spørgsmål om Stages wattmålere?

Hvis der er noget du ikke har fået svar på og gerne vil vide mere om, så er du mere end velkommen til at skrive en besked. Wattmålere og det at træne med watt er et kæmpe område, så vi har i artiklen ikke dækket alt – det ved vi godt. Derfor skal du endelig kontakte os, hvis du vil have noget uddybet. Skriv på kontakt(snabel-a)motionscykling.dk.