Du har helt sikkert prøvet at få ondt i bagen, når du er ude på en længere cykeltur. Du sidder og roterer rundt på sadlen for at komme til at sidde behageligere, det samme skete da også for mig, da jeg begyndte at cykle lidt længere, end blot mine 8.5 km. til og fra arbejdet.
Og jo, jeg havde set Tour de France og set at alle havde specielle cykelbukser på og jeg havde da også set dem på nettet og i enkelte cykelbutikker – men jeg tænkte, det er sikkert noget opreklameret pjat, det er kun for de professionelle, ikke for almindelig cykellister og motionister… og hvad jeg ellers kunne finde på af dårlige undskyldninger!
Det skal selvfølgelig prøves på egen krop!
Så jeg købte et par cykelshorts fra Gist magen til den på billedet herunder. De var billige, tidligere kunder havde skrevet positivt om cykelshortsene, så det var egentligt bare at bestille dem og prøve et par på egen krop!
Det gode ved cykelshorts er at der er en dejlig blød puden i bagen, som sikre at du sidder rigtigt godt og blødt på sadlen, de giver en god støtte i bagen på det der hedder “siddeknuderne”, som er de knogler vi har i bagen og som vi… ja, sidder på! Lidt mere om siddeknuder, senere i indlægget!
Tilbage til shortsene herunder… de sidder godt, de sidder stramt (de skal de) og de er yderst elastiske, så selvom du har en lille mave (som du gerne vil af med) kan du trække dem godt op, det virkede i hvert fald for mig 🙂

Første gang du får et par cykelshorts på med pude er en sjov oplevelse, det må være ligesom at være barn igen med ble, det er en underlig fornemmelse at have sådan en pude i mellem benene og i bagen 🙂
Eneste lille problem med shortsene herover er at de godt kan rulle ned (på maven) når du begynder at cykle, fordi det er shorts uden seler til at holde shortsene oppe, men det er ikke et så stort problem at jeg blev ked af at jeg havde købt dem… tværtimod, så købte jeg et par mere (en størrelse mindre, grundet mindre mave) ca, en måned efter!
Så penge til cykelshorts er godt givet ud, det kan jeg klart anbefales!
Cykelbukser med lange ben, til den kolde årstid!
Nu står efteråret for døren og så er det ikke så rart med bare ben om morgenen mere, temperaturen ligger på omkring 10-12 grader og det er lige koldt nok til mig!
Så det næste jeg købte var et par cykelbukser fra X-Treme med lange ben, de er vind- og vandtætte og de er dejligt varme. Lynlås foran på maven og lynlås ved anklerne gør at de er nemme at tage på.

Når du kommer udenfor om morgenen, kan du godt mærke på benene at det er køligt, men så snart du begynder at cykle, så kommer varmen!

Forskellen på at cykle i almindelige bukser og cykelbukser er virkelig stor, så hvis du er blevet interesseret i cykelbukser og vil kigge lidt nærmere på det, så kan du starte med at se udvalget af cykelshorts og cykelbukser hos Cykelpartner.dk….
Hvad er siddeknuder?
Siddeknuder er kort fortalt, knogler i bunden af vores bækken som vi bruger når vi sidder ned. Problemet med siddeknuder er at de skal understøttes, når vi sidder… også når vi cykler! Hvis de ikke understøttes ordentligt når vi cykler kan det give sovende fornemmelse i skridtet, smerter i mellemkødet og siddesår med videre!
En meget væsentlig ting for at undgå ovenstående er at du har den rette sadel, og med rette sadel mener jeg, en sadel der passer (er bred nok) til din bagdel og dine siddeknuder. Du kan få målt dine siddeknuder med et måleinstrument der hedder noget så fint som et Ass-O-Meter, eller du kan sætte dig på et stykke bølgepap og måle de “huller” som der bliver efter din bagdel.
På den måde kan du finde frem til afstanden imellem dine siddeknuder og dermed finde ud af hvor bred din sadel skal være for at give den korrekte støtte!
En anden vigtig ting er at din sadel skal være i “vatter” det vil sige at den skal være helt lige, hvis du lægger et vatterpas på din sadel. Kan det ikke lade sig gøre 100%, så må den hellere vippe en lille smule fremad, i stedet for bagud!
Du kan læse meget mere om optimalt sadelvalg her!