Schwalbe Durano Plus Foldedæk

I år skal det være slut med punkteringer, derfor har jeg sat Schwalbe Durano Plus foldedæk på min cykel. Så nu krydser jeg fingre og håber at dækket lever op til forventningerne!

Sidste år satte jeg Schwalbe Durano RaceGuard på cyklen i håb om at dette dæk kunne holde mig fri for punkteringer resten af 2015 sæsonen. Om jeg bare har været ualmindelig uheldig, skal jeg være usagt, men fri for punkteringer var jeg desværre ikke.

Måske det hang sammen med at det var sidst på sæsonen, hvilket betød en masse våde veje, som desværre godt kan betyde en del punkteringer!

Så derfor beslutte jeg at sætte Schwalbe Durano Plus på cyklen ved opstart af 2016 sæsonen – en beslutning jeg ikke var helt klar på sidste år, grundet den ekstra vægt som dækket har i forhold til RaceGuard.

Betyder den ekstra vægt så noget?

Lad mig bare være helt ærlig… for mit vedkommende er det på ingen måde noget jeg kan mærke. Durano Plus 700x25c (foldedæk) vejer 380 gr. pr. dæk i forhold til RaceGuard 700x23c (foldedæk) som vejer 225 gr. pr. dæk. Så det er med lidt hurtig hovedregning 155 gr. mere gange to, så i alt er dette 310 gr. ekstra vægt på cyklen.

Det svarer til mindre end en halv flaske vand 🙂

I skrivende stund jeg har kørt en enkelt tur på 52 km. på dækkene og jeg er yderst tilfreds, de ruller fint, der er en bedre komfort (da jeg valgte at sætte 700x25c på istedet for 700x23c som jeg kørte med tidligere) og endelig er de som nævnt slet ikke så “tunge” som jeg havde hørt/læst fra andre cyklister.

schwalbe_durano_plus
Schwalbe Durano Plus! Foto: Motionscykling.dk

Plus dækket har et 5 mm stærkt SmartGuard bælte som er lavet af elastisk special gummi som beskytter mod punkteringer under normale forhold

Schwalbe_Durano_Plus
Schwalbe Durano Plus! Foto: Cykelpartner.dk

Dækstørrelse 700x23c vs. 700x25c

Hvis du tænker på at gå en dækstørrelse op, så skal du lige undersøge om hvor vidt der er plads til dette på din cykel. Det burde ikke være noget på problem på langt de fleste racercykler, men der kan være omstændigheder som gør at det ikke er muligt.

Såfremt at du vælger et bredere dæk , så skal du nemlig være opmærksom på at dækket bliver en lille smule højere. Derfor skal du huske at undersøge om der er plads til det højere dæk ved både forgaflen og baggaflen, samt ved eventuelle skærme.

Dæktrykket ændre sig også når du vælger et bredere dæk. Hvor dæktrykket tit og ofte ligger imellem 6-10 BAR ved størrelsen 700×23, så ligger dæktrykket som regel imellem 6-8 BAR ved størrelsen 700×25.

Dette betyder at hvis du normalt kører med et tryk på 9-10 BAR, så vil du altså få et blødere dæk at køre på, da trykket ikke kommer over 8 BAR på f.eks. Durano Plus. Dette lavere tryk er så med til at komforten bliver noget bedre, der kommer ikke så mange stød op igennem cyklen og styret, grundet det lavere tryk.

Montering af Durano Plus!

Er du ikke vant til at montere foldedæk på din cykel, så vil jeg anbefale dig at du øver dig lidt, inden du tager på de lange cykelture. Foldedæk har det med at være meget “levende” når det ikke sidder på cyklen.

Det holder ikke dækformen som almindelige kanttrådsdæk, det folder sig nærmest helt ud og bliver helt fladt, netop grundet den  manglende kanttråd.

Men selvfølgelig kan det lade sig gøre at montere dækket, det kræver bare lige lidt øvelse at få kanterne ned i fælgen og holder styr på både slange og dæk på samme tid.

Så derfor er det rigtigt ærgerligt at skulle slås med dette ude på landevejen, såfremt det er aller første gang du skal have det nye foldedæk af og på… så et godt råd er at øve dig hjemme inden du tager afsted på tur.

Tilbage er blot at sige, tak fordi du læste med og rigtig god fornøjelse med dit nye Schwalbe Durano Plus foldedæk 🙂