Dette bør du se efter i dit sportstøj

Annonce:

De fleste ved hvor svært det kan være at drive sig selv til at motionere efter en lang og hård dag. Derfor kan selv de mindste ting have betydning, når det kommer til dine træningsvaner. Noget de færreste dog overvejer er deres træningstøj. Ikke desto mindre kan dit træningstøj have overraskende stor betydning for din træningsdag og hvorvidt du overhovedet får trænet. Derfor kommer der her en guide til, hvad du bør se efter, når du køber træningstøj.

Husk pasformen

Det primære krav til dit træningstøj bør selvfølgelig altid være, at det er praktisk. Det vil blandt andet sige, at det er tætsiddende, så det ikke kommer i vejen, når du træner. Derfor er det altid en god ide at prøve træningstøj på eller i hvert fald at kende målene, inden du køber. På den måde sikrer du en pasform, der er praktisk uden at være ubehagelig. Vær desuden opmærksom på, at nogle typer sport kræver specielt tøj.

 

Det er for eksempel tilfældet med cykling. Du kan selvfølgelig godt tage en cykeltur i det samme sportstøj, du spillede håndbold i dagen inden. I så fald skal du dog ikke være overrasket, hvis det er både irriterende og ubehageligt. Cykeltøj er nemlig lavet, så det sidder ekstra tæt ved kroppen og ikke kommer i vejen, når du cykler ved høje hastigheder. Ligeledes er cykelshorts ofte foret, så det er rarere at sidde lang tid i sadlen. Det samme er uden tvivl tilfældet for andre sportsgrene.

God kvalitet er vigtigt

Derudover bør du også sikre dig, at det er lavet i de rette materialer, så det er fugtafvisende uden at være ubehageligt. Mange er desværre af den tro, at de er nødt til at købe mærketøj, hvis de skal have træningstøj i god kvalitet. Det behøver dog langt fra være tilfældet. Du kan sagtens købe billigt sportstøj i god kvalitet og i de rette materialer. Det kræver bare, at du leder lidt og læser et par anmeldelser.

Vælg noget, du kan lide

De praktiske aspekter er dog ikke alt, når det kommer til sportstøj. Som nævnt tidligere er motivation fuldstændig centralt, når det kommer til en god træningsvane. I den sammenhæng kan godt og pænt træningstøj være en god hjælp. Hvad end det er bevidst eller ej, er der nemlig langt større chance for, at du trækker i sportstøjet og motionerer, hvis du kan lide, hvordan du ser ud idet. Vælg derfor gerne sportstøj i en farve og pasform, du kan lide. På den måde får du trænet både hyppigt og godt.