Arbejdsstand til din cykel til hjemmebrug

Forleden så jeg nedenstående video omkring rengøring af racercyklen og det jeg lagde mest mærke til, det var den arbejdsstand som cyklen var spændt fast på… den var simpelthen bare genial.

Min første tanke var at jeg måtte finde ud af hvor jeg kunne købe sådan en og så måtte den skrives på min ønskeliste 🙂

Rengøring af cyklen!

Herunder kan du se den omtalte video om rengøring af cyklen, det er godt nok en reklame for Morgan Blue vedligeholdelses produkter, men jeg syntes at det er arbejdsstanden der stjæler hele billedet!

Dette er måske fordi jeg selv er på udkig efter en god arbejdsstand, som er nem at have med at gøre, nem at montere cyklen i og ikke mindst, en arbejdsstand der kan holde i mange år!

Arbejdsstand fra BBB

Herunder kan du se et komplet billede af selve arbejdsstanden. Bagerst (til højre) er der hvor du lægger selve krankhuset på cyklen og forrest (til venstre) kan du se de to muligheder for at spænde cyklen fast i enten forgaffel eller baggaffel.

Hvis du undrer der over hvad den “røde” rulle på billedet det er, så er det en kædeholder. En kædeholder holder kæden på plads, når baghjulet er afmonteret, det er en lille fiks ting som gør det meget nemmere at vedligeholde og arbejde med din cykelkæde og bagskifter.

arbejdsstand_fra_BBB_til_hjemmebrug
Arbejdsstand fra BBB til hjemmebrug! Foto: Cykelpartner.dk
  • Et professionelt cykel reparation stativ.
  • Let og stabil aluminiumsramme med gummi fødder for at forhindre bevægelse og udskridning.
  • Cykel rammen kan monteres ved hjælp af enten forgaffel eller baggaffel.
  • Arbejdsstanden kan justeres i højden . Dette gør det muligt at vælge den bedste position til en række vedligeholdelses opgaver.
  • 360 graders rotation .
  • Der er en bakke til værktøj, reservedele og smøremidler.
  • Den er sammenklappelig, så den tager minimal gulvplads , når den ikke er i brug.
  • Maksimal vægt for cykel på standen er 20 kg.