kassette aftrækker

Skal du have en ny kassette til racercyklen

Er din kassette til racercyklen ved at være slidt, eller har du blot et behov for et større eller mindre spring imellem gearene på dine cykelture.

Alt efter hvor lang tid du har kørt på cykel, så vil du få en fornemmelse af, at du godt kunne tænke dig et “ekstra” gear eller en blidere overgang fra det ene gear til det andet, som det reelt er.

Du vil typisk mærke et ændret behov ude på landevejen, hvor du grundet modvind, medvind eller små og store bakker, skal skifte op eller ned i gearet og derfor bliver den ændrede kadence enten for høj eller for lav.

Med andre ord, dit tråd bliver enten for let eller for tungt – det gælder om at finde den optimale middelvej… og det kan en ny kassette med forskellig størrelse af tandhjul hjælpe dig med.

Hvor kører du mest, flad vej eller bakker?

Som udgangspunkt skal du starte med at finde ud af i hvilket terræn du cykler mest, den flade landevej og cykelsti eller er du typen der cykler mest ude på landevejen med en masse bakker.

Du kan også kigge på om der er nogle tandhjul på din kassette som du stort set aldrig bruger… måske den største som er det letteste gear (sammen med den mindste klinge foran) eller den mindste som er det tungeste gear (sammen med den største klinge foran).

På den måde kan du finde ud af om der er nogle tandhjul du kan undvære og derfor erstatte med nogle andre tandhjul i midten af kassetten.

Hvilke muligheder for kassetter findes der?

Lad mig bare gøre klart at der findes et hav af muligheder. Forskellige mærker, forskellige kvaliteter indenfor de mange mærker og ikke mindst forkellige kombinationer… der er nok at vælge imellem og i alle prisklasser.

For overskuelighedens skyld, vil dette indlæg kun omhandle de mest almindelige kassetter, nemlig fra Shimano’s 11 gears grupper DuraAce, Ultegra 6800 og 105 5800 serien.

MærkeBilledeModelKombinationInfoLæs mere!
shimano_logo
dura-ace-logo
dura_ace_kassetteDura Ace 11 - 2311-12-13-14-15-16-17-18-19-21 og 23 tands klingerMateriale: 11-16 er i stål, 17-23 er i titanium.
Vægt 165 gram
Læs mere!
shimano_logo
dura-ace-logo
dura_ace_kassetteDura Ace 11 - 2511-12-13-14-15-16-17-19-21-23 og 25 tands klingerMateriale: 11-16 er i stål, 17-25 er i titanium.
Vægt 175 gram
Læs mere!
shimano_logo
dura-ace-logo
dura_ace_kassetteDura Ace 12 - 2512-13-14-15-16-17-18-19-21-23 og 25 tands klingerMateriale: 12-17 er i stål, 18-25 er i titanium.
Vægt 189 gram
Læs mere!
shimano_logo
dura-ace-logo
dura_ace_kassetteDura Ace 12 - 2812-13-14-15-16-17-19-21-23-25 og 28 tands klingerMateriale: 12-17 er i stål, 19-28 er i titanium.
Vægt 205 gram
Læs mere!
shimano_logo
dura-ace-logo
dura_ace_kassetteDura Ace 11 - 2811-12-13-14-15-17-19-21-23-25 og 28 tands klingerMateriale: 11-17 er i stål, 19-28 er i titanium.
Vægt 193 gram
Læs mere!
shimano_logo
ultegra-logo
Kassette_11_gear_11-32_tands_Shimano_Ultegra_6800Ultegra 11 - 2311-12-13-14-15-16-17-18-19-21 og 23 tands klingerMateriale: stål.
Vægt 212 gram
Læs mere!
shimano_logo
ultegra-logo
Kassette_11_gear_11-32_tands_Shimano_Ultegra_6800Ultegra 11 - 2511-12-13-14-15-16-17-19-21-23 og 25 tands klingerMateriale: stål.
Vægt ??? gram
Læs mere!
shimano_logo
ultegra-logo
Kassette_11_gear_11-32_tands_Shimano_Ultegra_6800Ultegra 12 - 2512-13-14-15-16-17-18-19-21-23 og 25 tands klingerMateriale: stål.
Vægt ??? gram
Læs mere!
shimano_logo
ultegra-logo
Kassette_11_gear_11-32_tands_Shimano_Ultegra_6800Ultegra 11 - 3211-12-13-14-16-18-20-22-25-28 og 32 tands klingerMateriale: stål.
Vægt ??? gram
Læs mere!
shimano_logo
ultegra-logo
Kassette_11_gear_11-32_tands_Shimano_Ultegra_6800Ultegra 11 - 2811-12-13-14-15-17-19-21-23-25 og 28 tands klingerMateriale: stål.
Vægt ??? gram
Læs mere!
shimano_logo
105_logo
Kassette_11_gear_11-32_tands_Shimano_105_5800105 5800 12 - 2512-13-14-15-16-17-18-19-21-23 og 25 tands klingerMateriale: Forniklet stål
Vægt: 269 gram
Læs mere!
shimano_logo
105_logo
Kassette_11_gear_11-32_tands_Shimano_105_5800105 5800 11 - 3211-12-13-14-16-18-20-22-25-28 og 32 tands klingerMateriale: Forniklet stål
Vægt: 320 gram
Læs mere!
shimano_logo
105_logo
Kassette_11_gear_11-32_tands_Shimano_105_5800105 5800 11 - 2811-12-13-14-15-17-19-21-23-25 og 28 tands klingerMateriale: Forniklet stål
Vægt: 284 gram
Læs mere!

Mit eget udgangspunkt!

Som standard sidder der et kompakt kranksæt 50/34 og en kassette 11/28 på min cykel, så dette er udgangspunktet for de kommende beregninger herunder!

Jeg cykler primært på flad vej (cykelstier), men kommer også ud på de rigtige landeveje i ny og næ, og “støder” selvfølgelig ind i de bakker der nu engang findes derude.

Men lad os bare slå fast at Danmark er rimelig flad når det gælder cykling, det er ikke de store bakker vi har i vores landskab.

Jeg har derfor fundet ud af at jeg stort set aldrig bruger det store tandhjul med 28 tænder og jeg bruger faktisk heller ikke det lille tandhjul med 11 tænder. Så disse to tandhjul kunne jeg godt tænke mig at udskifte med nogle tandhjul i midten af kassetten.

Og dette kan jeg gøre ved at købe en 12/25 kassette, hvor jeg så får tandhjulene 16 og 18 istedet for 11 og 28.

Du er nødt til at købe en “hel” kassette, da du ikke blot kan nøjes med at købe de “løse” tandhjul som du har brug for, grundet den måde at tandhjulene er sammensat på fra Shimano’s side.

På en 11/28 kassette sidder de fem største tandhjul nemlig nemlig sammen, i hold af tre styk og to styk. Det vil sige tandhjulene med 28-25-23 tænder sidder sammen og tandhjulene med 21-19 sidder sammen. Resten er løse tandhjul.

Hastighed og kadence beregninger!

Som nævnt tidligere i indlægget, så kunne jeg godt tænke mig en blødere overgang fra det ene gear til det andet, dette være uanset om jeg skifter op eller ned i gearene. Og med en blødere overgang mener jeg kadencen.

Med det spring jeg har imellem gearende på min nuværende kassette, syntes jeg at kadencen bliver enten for høj eller for lav, når jeg skifter gear og når det handler om at holde den samme fart.

Du kan se lidt tal i tabellen herunder!

Kassette kombinationKadence
Beregnet hastighed
Tandhjul foranTandhjul bag
11/288030,4 km/t5017
11/289030,6 km/t5019
---------------
12/258028,7 km/t5018
12/258530,5 km/t5018
12/259032,3 km/t5018

Ved en konstant fart på ca. 30 km/t på lige vej, kan du se i tabellen herover at det kræver en kadence på 80 rpm med kombinationen 50/17…

Kommer der eventuelt lidt modvind eller begynder vejen at stige en lille smule, så bliver der skiftet gear fra 17 til 19 på kasetten, således at trådet bliver lidt lettere og kadencen bliver lidt højere.

I ovenstående beregning kan du se at kadencen stiger til 90 rpm i stedet for 80 rpm og dette kan nogle gange godt være et for stort spring… syntes jeg!

Ved at sætte en 12/25 kassette på får du som sagt et ekstra tandhjul i mellem 17 og 19, nemlig et tandhjul med 18 tænder… og så kan du nøjes med en kadence på 85 rpm i stedet for 90 rpm.

Og alt efter hvor god en form du er i, så kan det sagtens mærkes på både puls og åndedræt.

Hvis du selv vil leje lidt med beregninger i forhold til hastighed og kadence, samt kranksæt og kassette kombinationer, så kan du gøre det her… Sheldon Brown’s Gear Calculator.

Her til slut!

Inden du køber dig en ny kassette, så gør dig selv den tjeneste at undersøge om hvorvidt din bagskifter kan benyttes sammen med den nye kassette.

Det handler om hvorvidt din bagskifter har en kort eller lang “laske”… sagt på en anden måde, er der kort eller lang afstand imellem de små hjul på bagskifteren.

Men dette er ikke helt nok, det kommer nemlig også an på hvilken kombination der er på dit kranksæt f.eks. 50/34 eller 52/36 og hvad den samlede kombination imellem kranksæt og kassette er!

Jeg vil ikke komme yderligere ind på det her i indlægget, men jeg vil ikke udelukke at det sagtens er noget som kunne komme i et senere indlæg… indtil da, så spørg hos din forhandler f.eks. Cykelpartner.dk

Tak fordi du læste med 🙂