Prøv en kombination af cykling og styrketræning

Det er vigtigt at bevæge sig for både mental og fysisk sundhed. Der findes to primære måder at træne på. Cardio og styrke. Træner man begge af disse færdigheder, får man optimale resultater fra sin træning. Find træningsudstyr til styrke og cardio

 

Cykelsport er en fantastisk måde, at træne cardio på. Cardio er de færdigheder, hvor man får pulsen op, og bliver forpustet. Det øger konditionen, som resulterer i, at man kan gå mere til den næste gang man cykler, uden at blive lige så forpustet.

 

Kombinerer man en cardio øvelse som cykling med styrketræning, kan man opnå forbløffende resultater.

 

Hvad er styrketræning?

 

Der findes mange måder, at træne styrke på. Nogle sportsgrene er en blanding af cardio og styrke, mens andre fokuserer på styrke. Et godt eksempel på en blanding er crossfit, hvor man bruger vægte i form af bolde, kettlebells eller andre mindre vægte. Man får nemlig pulsen op, på grund af øvelserne, men fordi der er vægte og kropsvægt i øvelserne, bliver musklerne også stimuleret.

 

Styrketræning er dog langt mere effektivt, hvis målet er at få styrke. Når man laver styrketræning, er målet, at nedbryde musklen så meget som muligt. Når musklen bliver nedbrudt, regenererer den mere over de næste par dage. 

 

Når man er nybegynder, kan man tydeligt mærke, at musklen er øm flere dage efter. Det betyder at musklen regenererer, og at man derfor vil være lidt stærkere, næste gang man træner musklen. Hver gang man træner, skal man øge intensiteten lidt, i takt med at man bliver stærkere. 

 

Vægtløftning eller kropsvægt?

 

Vægtløftning består typisk af nogle øvelser, som man laver 3 – 4 sæt af. I hvert sæt tager man normalt 8 – 14 gentagelser, alt efter hvilken vægt man bruger, og hvor mange gentagelser man tog sidste træning. Imellem hvert sæt, holder man pause i 1 – 2 minutter. Det er vigtig, at blive ved til musklen ikke kan mere, så man får det meste ud af sin træning.

 

Kropsvægt er en anden måde at træne på, men princippet er meget det samme. Man vil gerne nedbryde musklen så meget som muligt. Med kropsvægt kan man ikke bare sætte 2 kg vægt mere på stangen, og man kommer derfor ret højt op i gentagelser. Man kan dog kompensere, ved at finde andre øvelser, der stimulerer samme muskel, men er hårdere at udføre.