Halsvarmer og halsedisse fra Gripgrab

Hold halsen og nakken dejlig varm på de kolde vinterdage og kølige efterår og forårsdage med en lækker blød halsvarmer eller en halsedisse fra Gripgrab.

Halsevarmer til efterår, vinter og forår!

Hvis du ligesom jeg har prøvet at cykle med en kombination af et halstørklæde og cykeltøj, så har du måske oplevet – ligesom jeg – at det ikke rigtigt fungerer. Det er ligesom om at halstørklædet ikke rigtigt bliver siddende og der er ikke rigtigt noget sted at putte det “ind” under cykeljakken.

Så løsningen på det problem for mig var at købe en anden form for halsvarmer, nemlig en halsedisse. Og da jeg har god erfaring med produkterne fra Gripgrab, så faldt jeg for halsedissen herunder!

Det er et lækkert “halsrør” som er fremstillet i et varmt og blødt materiale, bestående af 2/3 mikropolar og 1/3 fleece. Du kan vaske den i vaskemaskine, sammen med tøj af samme farve. Du må dog ikke tørretumble eller stryge den, men hæng den blot op, så tørrer den rigtig hurtigt.

Selve halsedissen er 52 cm i omkreds og 75 cm lang, og så kan du bruge den på mange forskellige måder. Brug den som på billedet herunder, du kan trække noget af det tynde mikropolar op over munden og næsen for at undgå at få den kolde luft i lungerne og endelig kan du trækken den tynde mikropolar helt op over hovedet og bruge den lidt i stil med en balaclava.

Kort sagt, halsedissen fra Gripgrab kan bruges på flere måder… og så behøver du selvfølgelig ikke kun at bruge den når du cykler!

Halsedisse_GripGrab_Thermo_Sort
Halsedisse fra GripGrab, Thermo, Sort. Foto: Cykelpartner.dk

Halsedisse til sommeren!

Jeg indrømmer gerne at jeg er faldet lidt for den nye Hi-Vis serie fra Gripgrab, jeg syntes simpelthen er farven bare er for fed. Så da jeg så at der var kommet en halsedisse i Hi-Vis serien, så kunne jeg ikke modstå fristelsen.

Ok, det var selvfølgelig ikke kun derfor at jeg købte den, det er selvfølgelig også for at have noget at tage på, på de kølige aftenture her til sommer og så også på de dage hvor ovenstående halsvarmer bliver alt for varm.

Halsedissen kan ligesom halsvarmeren vaskes i en vaskemaskine maskine og helst med tøj af samme farve. Igen må du ikke tørretumble eller stryge halsedissen, men hæng den blot op på en tørresnor.

Den er fremstillet i 100% polyester, er 52 cm i omkreds og 50 cm lang og du kan bruge den på flere måder. Brug den omkring halsen, eller brug den som en bandana under hjelmen til at holde til hoved fri for fugt og sved.

Den er lækker blød at have på og så fylder den ikke ret meget under en almindelig vindjakke.

Halsedisse_GripGrab_Hi-Vis_Classic_Neon_gul
Halsedisse fra GripGrab, Hi-Vis, Classic, Neon gul. Foto: Cykelpartner.dk